Michael Kvium har udfordret normer og skabt fascination gennem sine 30 x 30 cm lærreder, hvor han portrætterer det menneskelige ansigt med dets mange, ofte gådefulde, udtryk. Hver 'Fool' konfronterer os en face, hvor det, der gemmer sig bag facaden, er ladt til beskuerens fortolkning.
Fools
Serien
På lærreder i størrelsen 30 x 30 cm har han - og fortsætter garanteret med - malet portrætter, hvor han har afsøgt alle former for det menneskelige ansigts - nogle gange indifferente- udtryk. Det er indtrængende ansigter, der i de fleste tilfælde er vist en face - vendt mod beskueren uden at afgive for meget af, hvad der rører sig inde bag pandebrasken, inde bag facaden.
Udstillinger
Michael Kviums startede med at udstille 60 ’Fools’ på Horsens Kunstmuseum i 1998. I oktober 2014 til midt i februar 2015 udstillede Kvium på Aros over 200 ’Fools’: alle som var kommet til hen over dette lange spand af år. Stadig en afsøgning af alle former for det menneskelige fysiognomi som Kvium evner som få, idet han forsøger at SE og gengive malerisk, hvor vore grænser måske går for, hvad vi betragter som et normalt menneske?
Med disse ansigter, åsyn, udtryk, udseender, images, masker, miner er Kvium altså ikke er ude i et fordømmende ærinde, men mener blot, at vi alle sammen er Fools for Vorherre!
At malerierne var udstillede på Aros, som var de hængt op inde i en øregang, var en genial tankegang for alle disse privatejede ’Fools!’
Fun fact
Som en ekstra finurlighed ville en kinesisk milliardær, der kendte Michael Kviums kunst fra udstillinger i Beijing, gerne købe alle Aros-udstillingens ’Fools,’ hvilket jo var uladsiggørligt, som det fremgår!
ARoS' præsentation af udstillingen
Det er med stor glæde, at ARoS endnu en gang præsenterer en stor soloudstilling med Kvium – denne gang med maleri-serien Fools bestående af omkring 200 enkeltstående malerier i formatet 30 x 30 cm af ansigter fra Kviums genkendelige karaktergalleri. Billedserien har engageret Kvium siden starten af 1990’erne, og det er en serie, som han endnu ikke ser sig færdig med.
Tragikomisk og grotesk
I Kviums symbolladede kunst konfronteres vi med menneskets dårskaber. De androgyne og deforme figurer repræsenterer et menneskesyn, der vedrører os alle uanset køn, alder og social kapacitet. Serien Fools er ingen undtagelse. Med tragikomiske og groteske udtryk står rækken af malerier som kompromisløse portrætteringer af det tåbelige menneske og vores eksistentielle levevilkår.
Læs mere om Fools serien på AROS´ hjemmeside
Se film om FOOLS
Produkter fra Fools Serien
Galleri Franz Pedersen har privilegiet af at kunne sælge repræsentationer fra Fools serien. Heriblandt 1 større bogværk og 8 plakater:
Fools Bog:
Fools Plakater:
Michael Kvium Plakat - Fool no. 23
Michael Kvium Plakat - Fool no. 131
Michael Kvium Plakat - Fool no. 14
Michael Kvium Plakat - Fool no. 29
Michael Kvium Plakat - Fool no. 48
Michael Kvium Plakat - Fool no. 3
Michael Kvium Plakat - Fool no. 63
Michael Kvium Plakat - Fool no. 46